De fleste uddannelsesinstitutioner har et forbud mod nikotinprodukter, men det stopper ikke de studerende.

Af Alma Topp Dideriksen

Arbejdsroen har lagt sig over de studerende i klasselokalet, og Frede Dyrnesli lister en hånd i lommen for at fiske sin snuspakke op. Forsigtigt åbner han æsken, får fat i en lille, hvid pose og lukker pakken igen med et klik. Med to fingre får han placeret nikotinposen under overlæben. Det gør han tre gange i timen.

I 2021 trådte et nikotinforbud i kraft for alle grundskoler og ungdomsuddannelser. Selvom de videregående uddannelser ikke er indbefattet af loven, har flere af dem valgt at gå den nikotinfrie vej.

Hvad er røgfrie nikotinprodukter?

Røgfrie nikotinprodukter bruges som en fællesbetegnelse for snus, tyggetobak og nikotinposer.
De unge anvender ofte betegnelsen ’snus’, uanset hvilket af de tre produkter der reelt set er tale om.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed i 2023 viser, at mellem 67,8 og 90,2 procent af unge, der i forvejen bruger røgfrie nikotinprodukter, også tager det i skoletiden. Procentandelen varierer efter uddannelsestype og strækker sig fra grundskolen til de videregående uddannelser.

Svært at håndhæve

Frede Dyrnesli læser til journalist på 4. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), som i slutningen af 2024 indførte et nikotinforbud. Men det er ikke nemt at få overholdt forbuddet i dagligdagen, siger Mette Mørk, der er lektor på DMJX:

”Jeg tror, at det er for uklart her på stedet, hvem der egentligt skal håndhæve det.”

Mørk har svært ved at se sig selv i rollen som politibetjent, der ”skal gå ud og sige ’don’t’” til de studerende, der bryder skolens regler. Ofte lader hun derfor som om, hun ikke ser det, på trods af at hun står bag forbuddet mod nikotinprodukter.

Forbud er ikke vejen frem

De gode intentioner om at afholde de unge mennesker fra at bruge røgfrie nikotinprodukter falder til jorden med noget så uoriginalt som et forbud. Det mener lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Jesper Andreasen:

”Generelt virker forbud jo ikke særlig godt, det har de aldrig gjort. Hvis noget først har fået fat i befolkningen, så rykker forbuddet ikke så meget.”

Dertil kommer problemet, at man aldrig helt kan tjekke brugen af de røgfrie nikotinprodukter. Underviserne kan ikke bede de studerende om at åbne munden for at se efter. Selv hvis de kunne, ville det være en overtrædelse af blufærdigheden og en træls rolle at få, siger Mette Mørk.

Ingen konsekvenser

Målsætningen om en nikotinfri hverdag på uddannelserne er god, men ikke nok.

”Det, at man forbyder det i undervisningstiden, sender et signal om, at det ikke er noget, man tolererer,” siger Jesper Andreasen.

Uddannelsesinstitutionerne skal dog også vise, at det er et no-go. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen konsekvens på DMJX, hvis man bliver taget i brug af røgfrie nikotinprodukter i undervisningstiden.

Tilbage i klasseværelset lader Frede Dyrnesli sin snuspakke ligge fremme på bordet. Han ved, at underviseren ikke siger noget til det. Og så længe der ingen konsekvenser er, giver Frede Dyrnesli ikke meget for skolens forbud:

”Jeg synes, det er latterligt. Når der ikke er nogen, der håndhæver det, hvem skal jeg så stoppe for?”