En vild bytur ender for en 31-årig mand i politiets varetægt efter en episode, hvor han har sparket til 15 biler. Men han husker intet.

Af Alma Topp Dideriksen

”Jeg kan høre, at det er mig på videoen”.

Videoen viser en mand gå på fortovet i et boligområde på Vesterbro en majmorgen i 2022. Men han går ikke bare. Han råber op, skaber sig og sparker til de biler, der holder parkeret langs vejen. Aggressionerne går primært ud over sidespejlene, som får det ene spark efter det andet, mens manden slynger om sig med engelske eder og forbandelser.

Manden på videoen, der i dag er 31 år og har anlagt sig fuldskæg, sidder i retssal 24 i Københavns Byret og ser på den snart tre år gamle video, som anklageren afspiller.

Den 31-årige fortrækker ikke en mine, men sidder blot med hænderne i skødet og ser lige frem for sig, da anklageren opremser de 15 forhold, som han er tiltalt for. Forholdene er alle 15 en overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2 for udøvelse af hærværk i betydeligt omfang.

Der er bare den krølle på halen, at den fuldskæggede mand ikke erindrer episoden.

Fra en tur i byen til en tur på politistationen

”Det sidste, jeg kan huske, er, at vi begynder at danse, og så vågner jeg på politistationen.”

Tiltalte forklarer, at han var i byen med sin ven aftenen inden gerningsmorgenen. På daværende tidspunkt havde han problemer med både et alkohol- og stofmisbrug.

”Hvor meget havde du fået at drikke?” spørger forsvareren.

”10 whiskyer,” svarer tiltalte.

”10 whiskysjusser?” præciserer forsvareren.

”Ja.”

Den 31-årige mand bliver væk fra sin ven i løbet af natten og er alene, da han ved 7-tiden den efterfølgende morgen vandaliserer bilerne på Vesterbro.

Beboerne i området reagerer på rabalderet og kan fra deres altaner overvære gerningen. Nogen tilkalder politiet, som lægger tiltalte i håndjern og tager ham med til politistationen.

Ikke muligt at tilstå

Der er ikke nogen i retssalen, som er i tvivl om, at tiltalte også er manden bag hærværket på de 15 personbiler. Men da han ikke kan huske gerningen, kan sagen ikke køre som en tilståelsessag.

”Det er en teknikalitet”, som forsvareren kalder det, og derfor handler retssagen om at fastsætte en retfærdig dom.

Her kommer den 31-åriges personlige forhold ind i billedet. Han bor i dag med sin kæreste, har et fast fuldtidsarbejde, spiller fodbold i sin fritid og er i godt humør.

Det vigtigste punkt er, at tiltalte er holdt op med at drikke og tage stoffer.

Meget kan ændre sig på 3 år

Da gerningen fandt sted i 2022, var den 31-årige både afhængig af alkohol og kokain. Her små tre år senere har han ikke rørt hverken eller i over et år, og han har været tilknyttet Anonyme Alkoholikere i et år og er kommet langt i forløbet.

Det er noget, dommeren skal tage med i sine overvejelser af dommen, mener forsvareren.

I de afsluttende bemærkninger lægger anklager vægt på tydeligheden af tiltaltes skyld og forlanger erstatning samt fængselsstraf, der godt kan gøres betinget.

Forsvareren påpeger igen de gode personlige forhold, som bør give en mildere straf.

Dommeren og domsmændene bliver enstemmigt enige om en betinget dom på 30 dage samt erstatning. Den fuldskæggede mand må ikke begå noget strafbart i et år, hvor han samtidig skal være under tilsyn af kriminalforsorgen, som kan sikre, at han ikke ender i misbrug igen.

Ingen anker dommen, og sagen slutter her.

Forbinder du også jagtverdenen med gamle mænd og store trofæer? 23-årige Hannah Jerg er én af de kvinder, der i stigende grad gør op med den forestilling.

Af Kristian Lindahl og Alma Topp Dideriksen

De fleste uddannelsesinstitutioner har et forbud mod nikotinprodukter, men det stopper ikke de studerende.

Af Alma Topp Dideriksen

Arbejdsroen har lagt sig over de studerende i klasselokalet, og Frede Dyrnesli lister en hånd i lommen for at fiske sin snuspakke op. Forsigtigt åbner han æsken, får fat i en lille, hvid pose og lukker pakken igen med et klik. Med to fingre får han placeret nikotinposen under overlæben. Det gør han tre gange i timen.

I 2021 trådte et nikotinforbud i kraft for alle grundskoler og ungdomsuddannelser. Selvom de videregående uddannelser ikke er indbefattet af loven, har flere af dem valgt at gå den nikotinfrie vej.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed i 2023 viser, at mellem 67,8 og 90,2 procent af unge, der i forvejen bruger røgfrie nikotinprodukter, også tager det i skoletiden. Procentandelen varierer efter uddannelsestype og strækker sig fra grundskolen til de videregående uddannelser.

Svært at håndhæve

Frede Dyrnesli læser til journalist på 4. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), som i slutningen af 2024 indførte et nikotinforbud. Men det er ikke nemt at få overholdt forbuddet i dagligdagen, siger Mette Mørk, der er lektor på DMJX:

”Jeg tror, at det er for uklart her på stedet, hvem der egentligt skal håndhæve det.”

Mørk har svært ved at se sig selv i rollen som politibetjent, der ”skal gå ud og sige ’don’t’” til de studerende, der bryder skolens regler. Ofte lader hun derfor som om, hun ikke ser det, på trods af at hun står bag forbuddet mod nikotinprodukter.

Forbud er ikke vejen frem

De gode intentioner om at afholde de unge mennesker fra at bruge røgfrie nikotinprodukter falder til jorden med noget så uoriginalt som et forbud. Det mener lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Jesper Andreasen:

”Generelt virker forbud jo ikke særlig godt, det har de aldrig gjort. Hvis noget først har fået fat i befolkningen, så rykker forbuddet ikke så meget.”

Dertil kommer problemet, at man aldrig helt kan tjekke brugen af de røgfrie nikotinprodukter. Underviserne kan ikke bede de studerende om at åbne munden for at se efter. Selv hvis de kunne, ville det være en overtrædelse af blufærdigheden og en træls rolle at få, siger Mette Mørk.

Ingen konsekvenser

Målsætningen om en nikotinfri hverdag på uddannelserne er god, men ikke nok.

”Det, at man forbyder det i undervisningstiden, sender et signal om, at det ikke er noget, man tolererer,” siger Jesper Andreasen.

Uddannelsesinstitutionerne skal dog også vise, at det er et no-go. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen konsekvens på DMJX, hvis man bliver taget i brug af røgfrie nikotinprodukter i undervisningstiden.

Tilbage i klasseværelset lader Frede Dyrnesli sin snuspakke ligge fremme på bordet. Han ved, at underviseren ikke siger noget til det. Og så længe der ingen konsekvenser er, giver Frede Dyrnesli ikke meget for skolens forbud:

”Jeg synes, det er latterligt. Når der ikke er nogen, der håndhæver det, hvem skal jeg så stoppe for?”

Af Malthe Ryberg Christensen, Mikkel Modler Tronier & Alma Topp Dideriksen

Det er et større pres, der hviler på de medicinstuderende, og for nogen bliver presset så stort, at de vælger ikke at gennemføre studiet.

Af Alma Topp Dideriksen

”Jeg har mærket et stort pres i løbet af hele studiet. Man skal lægge en rimelig stor arbejdsindsats for at komme igennem det.”

Kristine Vingaard Olesen på 25 år har taget orlov fra medicinstudiet efter at afslutte sin bachelor på Aalborg Universitet i sommers. Arbejdsbyrden og studiepresset er simpelthen blevet for meget.

Det er ikke kun Kristine, der har denne oplevelse. Ifølge en undersøgelse fra Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) har 62 procent af 2800 respondenter oplevet psykiske problemer som følge af et voldsomt studiepres på landets fire medicinstudier.

Psykisk pres med fysiske symptomer

Resultatet af undersøgelsen fra FADL kan Kristine Vingaard Olesen nikke genkendende til, og for hende udmøntede det mentale stress sig i kropslige sygdomstegn.

”Jeg havde nogle fysiske symptomer af, at der var noget galt. Jeg havde svært ved at sove om natten og kunne få ondt i maven.”

Det er tydeligt, at Kristines krop siger fra, og det vælger hun at reagere på.

En følelse af utilstrækkelighed

Det er ikke kun på studiet, at Kristine føler sig presset, men i høj grad også, når hun tager på arbejde og passer sit studiejob:

”Jeg havde hele tiden en bekymring for, at jeg ikke kommer til at gøre mit arbejde godt nok. Hvilke konsekvenser det kommer til at have for de patienter, jeg har med at gøre?”

Kristine ved aldrig, hvad hun møder ind til på en vagt, om det bliver en travl dag, eller om hun vil få nok tid til at tage sig af patienterne, og det får hende til at føle sig utilstrækkelig.

Passer på sig selv

Til sidst må Kristine standse toget, der ellers bare buldrer fremad i så høj fart, at det er svært for hende at følge med. Hun kommer til konklusionen, at hun ikke kan fortsætte.

”Jeg tror det handlede om, at jeg måtte passe på mig selv.”

Det har hun gjort ved at stoppe op, tage sig tid til at tænke og træffe beslutningen om ikke at fortsætte på kandidatuddannelsen.